Udfordring!

Jeg er en stræber. 
Jeg ved det.

Jeg er nærmest fanatisk, hvis jeg skal være ærlig.
Jeg vil ikke være god, jeg vil være RIGTIG god. Bedre end standarden. Mere.
 Det er den forventning jeg har til mig selv.

Jeg har det med altid at prøve at gabe over mere end jeg reelt kan. På alle aspekter i livet. Ikke ment som at jeg overdriver, praler eller viser mig. Men ser jeg en med en evne, jeg ønskede jeg havde, prøver jeg straks at springe op til flere led over for at nå samme stadie som vedkommende..
Lad mig komme med et eksempel:

Det at skrive gode blogge..
Mange blogger efterhånden. Om det er i dagbogsstil, for at udbrede et budskab, dele egne interesser eller andre årsager, så prøver de alle at skrive det på bedste vis.
Også mig.
Men hvor andre måske erkender at øvelse gør mester og at de måske ikke er Majse Njord eller Jussi fra start af, forventer jeg en vis standard når det kommer til mig selv og hvad jeg producerer.
Jeg har igennem de sidste år læst mange blogge inde på scor, og har med slet skjult misundelse forsøgt at skrive med samme fængende, intense passion som de gjorde.
Nej. Det er ikke alle, jeg har tænkt dette om. Det er selvfølgelig kun dem, hvis blogge der har fanget mig, forført mig, fortryllet mig og fået mig til at glemme tid og sted.
Ikke fordi det var erotiske noveller, men fordi det var velskrevede reflektioner, debatter og personlige åbenbaringer. Fordi de var gode.

Jeg har mange gange forsøgt at gøre dem kunsten efter, men har ikke altid følt jeg levede op til deres standard (igen ifølge mig selv) og har ofte punket mig selv for ikke at besidde de samme evner.
Om det er skolerelateret, madlavningsmæssigt, ressourcemæssigt eller seksuelt. Det er ligemeget. Jeg vil ikke være god, jeg vil helst være bedst.

Jeg vil kunne det hele, og helst i går samtidig med at jeg har uendelig svært ved at prioritere. Jeg vil jo det hele...
Ikke nødvendigvis måden at få hold på noget som helst på... Har jeg erfaret.
For når jeg flakser forvildet rundt og prøver at forfine mine evner på alle områder på een gang, ender jeg med at resultatet bliver lidt upersonligt, kønsløst og en kende overfladisk.
Er der noget jeg ikke er, er det kønsløs!

Så!

Jeg kan efterhånden konstatere at jeg ikke kan briliere i det hele på een gang, medmindre jeg deler det lidt op og tager det lidt i bidder for derefter går lidt mere i dybden på de enkelte områder..

SUK!... Med den tålmodighed jeg er udstyret med, bliver det ikke en let opgave.
Men hvad..
Det er jo ikke en opgave, men i stedet en udfordring... Ikke? ;)