Jeg vælger kærligheden
Glæden
Lykken
Livet
Jeg fravælger ensomheden
Tungsindet
Negativiteten
Begrænsningerne
Jeg vil ikke ende med at sidde ensom tilbage med en krop, der ikke længere fungerer, et hoved, der stadig kan huske og ærge mig over det, jeg ikke fik gjort.
Jeg vil ikke ligge på mit dødsleje og ende med at fortryde de valg jeg traf mens jeg havde muligheden
Jeg vil ikke lade mig holde tilbage af dårlig økonomi, evendelige stridigheder, tilbagevendende og uendeligt kedsommelige opgaver, Nej-hatte, normer, min psykes begrænsninger eller andres mangel på livsglæde.
Jeg vil leve
Elske
Mærke
Jeg vil turde
Kaste mig ud
Opleve
Jeg kan ikke sidde stiltiende mens tiden går
Jeg vil ikke
Jeg vil mærke jeg er til
På godt og ondt
I medgang og modgang
28. august 2012
Helgenæs
En strålende eftermiddag omgivet af en vidunderlig natur, dejlige mennesker og de 4-benede
Strand kun bestående af sten
Der blev kigget, snakket, fundet, gransket og smidt væk igen
Nogle endte i poserne
Huller var i høj kurs
En velkendt strand
Jeg har gået her mange gange
I mange konstellationer
Stedet bærer på mange minder
De 4-benede havde ikke ro på sig
De undersøgte, snusede og løb omkring
Vandet ingen undtagelse
Hjertesten, der lå som var de arrangeret
Dejlig veninde gennem MANGE, MANGE år og hendes datter
Nyder naturen, vejret, samværet og helheden
En allé på vejen.
Bringer fortiden frem til nutiden
Erstatter for en stund
Det negative med et godt minde
En pandako
Tilmed en meget ulden en af slagsen
Jeg anede ikke den hed sådan
Slutningen på lyset for den dag
Hjemturen mens solen sank og afsluttede den dag
Vel hjemme blev der hygget inden aftensmaden skulle forberedes.
Hjemmelavede mini pizzaer med fyld-selv-det-på-du-har-lyst-til
Hundene tog gulvet undervejs
Takker for en vidunderlig dag.
Glad for samværet
Glad for ærligheden
Taknemmelig over venskabet
Lykkelig over helheden
Overvældet
Nu kan jeg mærke den igen.
Følelsen
Simrende, boblende, kildende.
Jeg smiler, spænder lidt og nyder de bølger, der kommer efter.
Mit hjerte banker.
Blodet bruser
Jeg kan mærke at jeg lever.
Det suger i maven
Kilder
Jeg nyder følelsen
Elsker den
Kniber sammen igen og gyser ved kroppens respons.
Brusende, bølgende, intensiverende
Stiger støt i styrke
Indtager min krop
Overtager den
Opsluger den.
Jeg lukker øjnene og lader mig overvælde
Lader bølgen af pirrende og boblende lyst skylle ind over mig og føre mig væk.
Følelsen
Simrende, boblende, kildende.
Jeg smiler, spænder lidt og nyder de bølger, der kommer efter.
Mit hjerte banker.
Blodet bruser
Jeg kan mærke at jeg lever.
Det suger i maven
Kilder
Jeg nyder følelsen
Elsker den
Kniber sammen igen og gyser ved kroppens respons.
Brusende, bølgende, intensiverende
Stiger støt i styrke
Indtager min krop
Overtager den
Opsluger den.
Jeg lukker øjnene og lader mig overvælde
Lader bølgen af pirrende og boblende lyst skylle ind over mig og føre mig væk.
Den kloge bondepige
Der
var engang en fattig bonde, som slet ikke ejede noget jord, og kun
havde et ganske lille hus. “Vi vil bede kongen om et stykke hedejord,”
sagde han til sin eneste datter. Da kongen hørte, hvor fattige de var,
gav han dem et lille stykke græsgang. Det gravede de om og ville så lidt
korn og lignende i det. Da de næsten var færdige fandt de i jorden en
morter af det pure guld. “Det er bedst, vi giver kongen den, fordi han
har været så nådig at give os denne jord,” sagde manden, men datteren
syntes ikke om det. “Ti hellere stille,” sagde hun, “vi har jo ingen
støder, og så må vi bare også skaffe den.” Men han brød sig ikke om,
hvad hun sagde, gik op med morteren til kongen og sagde, at den havde de
fundet på heden, og nu ville han gerne forære ham den. Kongen spurgte,
om de ikke havde fundet mere, og da bonden sagde nej, forlangte han, at
de også skulle skaffe støderen. Bonden sagde, at den havde de ikke
fundet, men det var som at tale for døve ører, han blev kastet i fængsel
og skulle sidde der, til han skaffede støderen. Tjenerne måtte hver dag
bringe ham vand og brød - det er jo den kost, man får i fængslet og de
hørte, at manden stadig råbte: “Havde jeg bare fulgt min datters råd,
havde jeg dog bare gjort det.” De gik nu op til kongen og sagde, at
manden hverken ville spise eller drikke, men hele tiden råbte: “Havde
jeg dog bare fulgt min datters råd.” Konge befalede, at de skulle føre
fangen for ham og spurgte, hvorfor han stadig råbte sådan. “Hun sagde,
at jeg skulle ikke bringe morteren, for så skulle jeg også nok skaffe
støderen,” svarede han. “Hvis I har sådan en klog datter, så lad hende
komme herop,” sagde kongen. Hun måtte nu gå op på slottet, og kongen
sagde til hende, at han ville prøve, om hun virkelig var så klog. Han
ville give hende en gåde, og hvis hun kunne løse den, ville han gifte
sig med hende. Bondepigen svarede, at hun skulle nok gætte den, og
kongen sagde da: “Du skal komme til mig ikke påklædt og ikke nøgen, ikke
ridende, ikke kørende, ikke på vejen og heller ikke udenfor vejen. Hvis
du kan det, vil jeg gifte mig med dig.” Hun klædte sig nu helt af, så
var hun ikke påklædt, viklede et stort fiskenet helt om sig, så var hun
ikke nøgen, lånte et æsel og bandt nettet fast til dets hale, så at det
slæbte hende af sted, så hun.
Der gik nu nogle år. En gang, da kongen drog ud på parade, holdt der en hel del bønder, som havde været ude at sælge brænde, med deres vogne udenfor slottet. For nogle af dem var der okser og for andre heste. En af bønderne havde tre heste, og en af dem fødte et føl, og det løb hen og lagde sig mellem to okser, der var spændt for en vogn. Bønderne stimlede nu sammen og begyndte at skændes og skrige op. Bonden med okserne ville beholde føllet og sagde, at hans dyr havde født det, men den anden sagde nej, hans hest havde fået det, og det var hans. Kongen fik striden at vide og han dømte, at føllet skulle blive der, hvor det havde ligget, og det blev således givet til den bonde, der aldeles ikke havde ret til det. Den anden gik grædende sin vej. Han havde imidlertid hørt, at dronningen var så mild og god, fordi hun selv var kommet af fattige folk, og han gik nu op og bad hende, om hun ikke ville hjælpe ham til at få sit føl igen. “Hvis du vil love ikke at sige, at det er mig, der har hjulpet dig, vil jeg gøre det,” sagde hun. “I morgen tidlig, når kongen drager på vagtparade, skal du stille dig midt på vejen og tage et stort fiskegarn og lade som du fisker og får nettet fuldt af fisk og ryster dem ud.” Hun sagde ham også, hvad han skulle svare, når kongen talte til ham, og han stillede sig så næste dag op og fiskede på det tørre land. Kongen kom forbi, og da han så ham, sendte han sin løber hen for at spørge, hvad den løjerlige mand bestilte. “Jeg fisker,” svarede bonden. Løberen spurgte, hvordan han kunne fiske der, hvor der ikke var vand. “Jeg kan ligeså godt fiske på det tørre land, som to okser kan få et føl,” svarede bonden. Da løberen bragte dette svar til kongen, kaldte han på bonden og sagde, han skulle straks fortælle, hvem der havde lært ham det, for det havde han ikke selv fundet på. Men bonden ville ikke og blev ved at påstå, at det var hans egen ide. Han blev nu kastet på et stråknippe og de slog og pinte ham så længe til han bekendte, at dronningen havde lært ham det. Da kongen kom hjem sagde han til sin kone: “Hvorfor bedrager du mig? Jeg vil ikke mere have dig til hustru. Gå hjem igen til din bondehytte.” Han gav hende dog lov til som afskedsgave at tage det med sig, hun holdt mest af. “Ja, jeg vil gøre, hvad du befaler,” sagde hun og kyssede ham til farvel. Hun lod nu hente en stærk sovedrik for at drikke et afskedsbæger med ham, og kongen tog en ordentlig slurk, mens hun selv kun nippede lidt. Han faldt snart i en dyb søvn, og da hun så det, kaldte hun på en af tjenerne, svøbte kongen ind i et hvidt lagen og bød tjeneren bære ham ned i vognen. Hun kørte så hjem med ham, lagde ham i sin seng, og han sov et helt døgn i et træk. Da han vågnede rejste han sig op, så sig om uden at kunne begribe, hvor han var, og kaldte på sine tjenere, men der kom ingen. Til sidst kom hans kone ind til ham og sagde: “Du har selv befalet mig at tage det, jeg holdt mest af, med mig hjem: Du er mig det kæreste i verden. Og derfor tog jeg dig.” Kongen fik tårer i øjnene: “Vi vil altid blive sammen,” sagde han, og de vendte tilbage til slottet. Brylluppet blev fejret, og hvis de ikke er døde, lever de endnu.
Der gik nu nogle år. En gang, da kongen drog ud på parade, holdt der en hel del bønder, som havde været ude at sælge brænde, med deres vogne udenfor slottet. For nogle af dem var der okser og for andre heste. En af bønderne havde tre heste, og en af dem fødte et føl, og det løb hen og lagde sig mellem to okser, der var spændt for en vogn. Bønderne stimlede nu sammen og begyndte at skændes og skrige op. Bonden med okserne ville beholde føllet og sagde, at hans dyr havde født det, men den anden sagde nej, hans hest havde fået det, og det var hans. Kongen fik striden at vide og han dømte, at føllet skulle blive der, hvor det havde ligget, og det blev således givet til den bonde, der aldeles ikke havde ret til det. Den anden gik grædende sin vej. Han havde imidlertid hørt, at dronningen var så mild og god, fordi hun selv var kommet af fattige folk, og han gik nu op og bad hende, om hun ikke ville hjælpe ham til at få sit føl igen. “Hvis du vil love ikke at sige, at det er mig, der har hjulpet dig, vil jeg gøre det,” sagde hun. “I morgen tidlig, når kongen drager på vagtparade, skal du stille dig midt på vejen og tage et stort fiskegarn og lade som du fisker og får nettet fuldt af fisk og ryster dem ud.” Hun sagde ham også, hvad han skulle svare, når kongen talte til ham, og han stillede sig så næste dag op og fiskede på det tørre land. Kongen kom forbi, og da han så ham, sendte han sin løber hen for at spørge, hvad den løjerlige mand bestilte. “Jeg fisker,” svarede bonden. Løberen spurgte, hvordan han kunne fiske der, hvor der ikke var vand. “Jeg kan ligeså godt fiske på det tørre land, som to okser kan få et føl,” svarede bonden. Da løberen bragte dette svar til kongen, kaldte han på bonden og sagde, han skulle straks fortælle, hvem der havde lært ham det, for det havde han ikke selv fundet på. Men bonden ville ikke og blev ved at påstå, at det var hans egen ide. Han blev nu kastet på et stråknippe og de slog og pinte ham så længe til han bekendte, at dronningen havde lært ham det. Da kongen kom hjem sagde han til sin kone: “Hvorfor bedrager du mig? Jeg vil ikke mere have dig til hustru. Gå hjem igen til din bondehytte.” Han gav hende dog lov til som afskedsgave at tage det med sig, hun holdt mest af. “Ja, jeg vil gøre, hvad du befaler,” sagde hun og kyssede ham til farvel. Hun lod nu hente en stærk sovedrik for at drikke et afskedsbæger med ham, og kongen tog en ordentlig slurk, mens hun selv kun nippede lidt. Han faldt snart i en dyb søvn, og da hun så det, kaldte hun på en af tjenerne, svøbte kongen ind i et hvidt lagen og bød tjeneren bære ham ned i vognen. Hun kørte så hjem med ham, lagde ham i sin seng, og han sov et helt døgn i et træk. Da han vågnede rejste han sig op, så sig om uden at kunne begribe, hvor han var, og kaldte på sine tjenere, men der kom ingen. Til sidst kom hans kone ind til ham og sagde: “Du har selv befalet mig at tage det, jeg holdt mest af, med mig hjem: Du er mig det kæreste i verden. Og derfor tog jeg dig.” Kongen fik tårer i øjnene: “Vi vil altid blive sammen,” sagde han, og de vendte tilbage til slottet. Brylluppet blev fejret, og hvis de ikke er døde, lever de endnu.
SLUT
Rejsen til Holland
Af:
Emily Pearl Kingsley
At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til
Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige
planer.
Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...
Efter måneders spændt forventning kommer endelig
dagen...
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer
senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til
Holland"
"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i
Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...
Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt
sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke
havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så
pragtfuldt.
Men når du har været der et stykke tid og har fået
vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er
vindmøller i Holland...
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra
Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg
havde planlagt".
Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage
sig...
for tabet af drømme har stor betydning.
Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den
kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved...Holland
Hvis jeg kunne leve mit liv om
Af: Nadine Starr, 86 år
Hvis jeg kunne leve mit liv om....ville jeg turde lave flere fejltagelser. Jeg ville slappe af, tage tingene som de er. Jeg ville opføre mig mere fjollet og grine mere. Jeg ville tage flere chancer. Jeg ville rejse mere. Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder. Jeg ville spise mere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere faktiske problemer, men færre indbildte.
Ser du, jeg er en af de personer der lever med fornuft og omtanke time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke. Og hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg have flere af dem. Rent faktisk ville jeg prøve at have intet andet. Kun øjeblikke. Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen.
Jeg har været en af de personer, der ikke tager nogen steder hen, uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke og en faldskærm.
Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.
Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret og fortsætte længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere, tage flere karruselture og plukke flere tusindfryd.
Hvis blot jeg kunne leve mit liv om.
Men ser du - det kan jeg ikke.....
Hvis jeg kunne leve mit liv om....ville jeg turde lave flere fejltagelser. Jeg ville slappe af, tage tingene som de er. Jeg ville opføre mig mere fjollet og grine mere. Jeg ville tage flere chancer. Jeg ville rejse mere. Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder. Jeg ville spise mere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere faktiske problemer, men færre indbildte.
Ser du, jeg er en af de personer der lever med fornuft og omtanke time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke. Og hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg have flere af dem. Rent faktisk ville jeg prøve at have intet andet. Kun øjeblikke. Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen.
Jeg har været en af de personer, der ikke tager nogen steder hen, uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke og en faldskærm.
Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.
Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret og fortsætte længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere, tage flere karruselture og plukke flere tusindfryd.
Hvis blot jeg kunne leve mit liv om.
Men ser du - det kan jeg ikke.....
Selvbiografi i 5 kapitler
Af: Sogyal Rinpoche fra bogen: Den tibetanske bog om livet og døden
1 Jeg går hen ad gaden.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg falder i.
Jeg er fortabt... jeg er håbløs.
Det er ikke min fejl.
Det tager en evighed at finde en udvej.
2 Jeg går hen ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg lader som om, jeg ikke ser det.
Jeg falder i igen.
Jeg kan ikke tro, jeg er på det samme sted.
Men det er ikke min fejl.
Det tager stadig lang tid at komme op.
3 Jeg går hen ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg ser, det er der.
Jeg falder stadig i... det er en vane.
Mine øjne er åbne.
Jeg ved, hvor jeg er.
Det er min fejl.
Jeg kommer op med det samme.
4 Jeg går hen ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg går rundt om det.
5 Jeg går ned ad en anden gade.
26. august 2012
12. august 2012
Abonner på:
Kommentarer (Atom)