13. juni 2013

Undtagelsestilstand

Du har væltet min verden
Rodet op og ned på det hele
Min hverdag, mit hjem, mine vaner
Skødesløst har du brugt mine ressourcer
- tilmed uden at spørge mig.

Du har lavet ravage og kastet bolde op
som du ingen intention har om at gribe
men blot overladt dette til andre
- ofte helt uden at aflevere bolden personligt.
Men blot ladet den ligge i græsset hvor den landede
da du var optaget andetsteds.

Som om det ikke var slemt nok
lod du det også gå ud over mine kære.
Mine børn, min kæreste og dem, jeg har kær.
Også deres verden er for evigt ændret
Ikke altid til det bedre.

Dig, dit univers, dine problemer
alt handlede om dig
Dine behov, dine evner og dit overskud
Skånselsløst kørte du hen over os alle uden at du ændrede din rute.
Uden du næsten rørte en finger.

Mit liv bliver aldrig mere som det var
før du ændrede alt
væltede os
Jeg kæmper dagligt med skaderne efter din tsunami
Sådan vil det være lang tid frem.

Overalt hvor jeg færdes ser jeg ofre
Ofre for dine handlinger
Ofre af din naturkatastrofe
og mig som entreprenøren
der skal bygge det hele op igen.

Jeg går dagligt ture langs den strand
Hvor du valgte at gå i land
og sprede dine rædsler, kaste rundt med dine ofre.
Samler skår op, leder efter overlevende
og plejer dem, jeg redder fra ruinerne
Mens du er optaget andetsteds.
-Som sædvanligt.

Når min dag er omme og mine opgaver er udført
- vel at mærke dem, jeg nåede og magtede den dag
Er jeg tømt, brugt og drænet for alt, jeg havde i mig.
Tømt for overskud, energi, tanker og logik
Men bare en tom skal uden indhold
Ligesom de ofre på stranden.

Men efter jeg har sovet
ladet mine batterier op igen
Fortsætter jeg ufortrødent mit arbejde
Med at pleje, trøste og hele dine ofre
Tro mig, jeg taber ikke dine bolde
Dem, jeg greb for dig.

Så hvil i fred, kære Mette
Dine kære er i gode hænder
selvom det ikke er dine.
Vi lever stadig i undtagelsestilstand
Men alle er bjærget og i sikkerhed.
De er ikke længere dine bekymringer
Jeg har grebet dem
Jeg skal nok tage over.

7. juni 2013

Grammatik

Såret
adjektiv

Jeg lever
hører fuglenes kvidren
hører deres forskellige tunger trille
i lange samtaler med hinanden

Jeg mærker solens stråler på mit ansigt
hvordan den varmer mig og giver mig velbehag
varmen der spreder sig henover gårdspladsen
i takt med solens fremmarch

-selvom den mørke plet på mit tøj bliver ved med at vokse

Stikket var rent og smertefrit
men skaden ødelæggende
altoverskyggende og gennemtrængende

Jeg ligger og skvulper i vandkanten
med sandet under mig
solen oppe på den klare blå himmel
og vandet der med faste intervaller
vugger mig frem og tilbage

Jeg lukker øjnene
fornemmer tilstanden
uden tid og sted
lader mig hensætte
lader tilstanden indlemme mig
lader rytmen bestemme
i håbet om
at skårets skarpe og spidse kanter inden længe vil være slebet runde og ukadeliggjort
som glas der findes på stranden
slebet af sandets blide kærtegn.

Den mørke plet flyder ud i vandet
blander sig med omgivelserne
og fortyndes.
Den forsvinder ikke
kanten udviskes bare en smule

Mit syn er sløret
mine sanser bedøvede
Jeg forsvinder væk fra virkeligheden

Det svier stadig i mig
Jeg er hverken helet eller stoppet med at bløde
Jeg overgiver mig til bølgernes vuggen og fuglenes triller
Jeg er såret
Jeg blev såret
Jeg har et sår