Smile!

Øjnene var vel det første.
Måske derefter kom håret.
Dialogen, det skrevne sprog og krøllerne
Spidsfindighederne, fortællingerne og humoren.
Gnisten, glimtet og interessen

Derefter tomhed
Ingenting
Ingen svar, ingen respons.

Flaksende, vingeskudt, kæmpende
Febrilsk gribende efter redningsplanke
Siddende fast i kviksandet
Uden mulighed for at komme fri
For nu

Langsomt – så uendelig langsomt
Prustende, svedende, i sneglefart
Lirkende, møvende, fremad
Opad, fremad, videre.

Skadet, ramt, såret
Frustrationer, angst og tårer
Forsvinder, svinder og erstattes
Af
Vreden, handlekraften og gnisten
Bruser, strømmer og bølger
Vender tilbage igen.

Dialogen starter uden overvejelser
Glider uden hindringer
Minder om venskab
Et gammelt et af slagsen.

Scoringer, problemer, kriser
Blandet i en pærevælling
Alt vendes

Sommeren, ferien kommer
Udflugtsmål planlægges.
Jylland overvejes.
Kalenderne synkroniseres
Koordineres, aftales og noteres.
Alt er klart.
Det første møde på trapperne.

Ganske som før
Venskabet udvides
Hygge, afslapning og ro
Alt føles så velkendt
Alt virker så rigtigt.

Dagene går, tiden går
Ferien er forbi, gæsterne tager hjem
Kontakten bibeholdes, øges
Fremtiden antyder forandringer
Kasser, kørsel og oprydning.

Øjnene, stadig øjnene
Håret i særdeleshed.
Gnisten, grinet, smilet
Humøret, hjemmet, standpunkterne
Ideerne, de atypiske og unikke
Kroppen, duften, smagen
Formerne, lysten, tankerne
Han elsker dem alle.
Og jeg elsker ham.

Første skridt

Kan vi tage den igen.
Kan vi ikke prøve at opføre os som det, vi er.
Forældre
Mor
Far?

Kan vi snakke sammen uden at pege fingre, uden at anklage den anden for dette og hint?
Kan vi prøve at få et samarbejde omkring vores unger op at køre?
Kan vi undlade at komme med spydigheder og ikke bekrige hinanden?
Kan vi?

Alt jeg gør for mine unger er gjort i den bedste mening.
Intet er for at hæmme dem, hindre dem eller skade dem.
Jeg har ingen intentioner om at lægge hindringer i vejen for dem
Ligesom jeg heller ikke har til hensigt at genere dig.

Jeg har gjort mangt og meget for mine børn.
Jeg vil gøre det hele igen, om det blev nødvendigt.
Jeg er villig til at gå længere endnu.
Hvad med dig?

Tror du vi måske kan
Måske finde en lille platform et sted?
Finde en lille plet, hvor vi er på bølgelængde
Og måske tage den derfra?

Jeg vil.
Jeg er klar.
Klar til at give det her en skalle.
Hvad med dig?

Valg

Du har altid et valg.
Vi har altid et valg
Jeg har altid et valg.

Jeg træffer mange valg i løbet af en dag.
Store som små
Bevidst som ubevidst.
Men det er MIG, der træffer dem.

Valg af tøj, mad, rækkefølgen..
Disse valg er bevidste valg.
Disse valg træffer jeg bevidst.
Om jeg skal have kjole eller bukser på
Leverpostej eller tomatmad
Vasketøj før eller efter ”House”
Sådan vælger jeg mit liv.

Men rent ubevidst træffer jeg endnu flere valg.
God dag eller dårlig dag
Overskud eller ej
Positiv eller negativ
Halvt fuldt eller halvt tomt.
Alle valg, der er uendelig meget mere essentielle end pålæg, påklædning eller rækkefølge.
Valg, der ændrer min indstilling til dagen, livet og omgivelserne
Valg, der påvirker dem, jeg omgiver mig med.
Valg, der påvirker mig.

Jeg har altid et valg.
Det er ikke altid jeg træffer dette bevidst
Selvom jeg burde.
Burde tage ansvar for eget humør
overskud, indstilling og engagement.
Burde bestemme over mit liv
Burde – men gør ikke altid.

Jeg har altid et valg
Jeg er her stadig
Jeg vælger at vælge aktivt.
Hver gang.

Godt så!

 Sidste år brugte jeg oceaner af tid og kræfter på at holde mine to fritgående kaniner i min baghave frem for naboernes haver.
Syntes det var synd at lukke dem inde i deres bur, da det ikke var et af de største.
I år fik jeg så 3 kaniner hjem (I ved sådan noget med blomsten og bien), vi knokler 4 mand høj (selvom Hans ikke tæller som høj) med at lave et kæmpe bur til disse tre udbryder konger, og hvad sker der?

Sikker de måske af på deres daglige ture ude i baghaven?

Nej da... de skal skam ingen steder pludselig..
Til gengæld har de ribbet hele baghaven for skud, buske, bark, blomster og alt andet...

Til foråret når jeg skal i gang i haven igen ender det med at jeg planter mine planter inde i buret og lukker kaninerne UDE!

Så kan de lære det!
;)

I dag er første dag af resten af dit liv :)

Må konstatere, at når jeg har glemt hvordan det er jeg logger på min blog og opretter et nyt indlæg, så er det sgu for længe siden jeg sidst har gjort det.


Men det er det også.
For længe siden.

Havde ikke en klar tanke over, hvad min blog skulle indeholde, hvor detaljeret den skulle være, om den skulle deles med alle, dem jeg kender, ingen, eller om det kun var særligt indbudte, den var rettet til.
Om det var digte, en masse skriven løs, tanker om alt, tanker om et nærmere defineret emne, tanker om livet, mig, fortiden, fremtiden eller blot fiktion, den skulle indeholde.

Er endnu ikke kommet helt på plads med disse tanker, men er dog kommet nærmere end før.

Se den som en udvidet Facebook opdatering, hvor jeg ikke blot kommer med et ord, en sætning eller en udtalelse, men også kommer med baggrunden for min udtalelse, forklaringen bag.

Jeg kommer nok ikke med så mange Facebookopdateringer fremover, som jeg ellers tidligere har gjort.
Jeg er kørt sur i Facebook. Ikke fordi noget er ændret derinde, men fordi jeg er.

I dag er første dag af resten af mit liv, og i dag tager jeg dette skridt.
Jeg er her, og hvem der vil følge med, er meget velkomne. Resten finder vel noget andet at bruge tiden på.

En kort start, en stor omgang af ord, der ikke rigtig forklarer en tøddel, men den kommer. Mit hoved er vågnet og nu skal tingene ud!