24. januar 2012

Første skridt

Kan vi tage den igen.
Kan vi ikke prøve at opføre os som det, vi er.
Forældre
Mor
Far?

Kan vi snakke sammen uden at pege fingre, uden at anklage den anden for dette og hint?
Kan vi prøve at få et samarbejde omkring vores unger op at køre?
Kan vi undlade at komme med spydigheder og ikke bekrige hinanden?
Kan vi?

Alt jeg gør for mine unger er gjort i den bedste mening.
Intet er for at hæmme dem, hindre dem eller skade dem.
Jeg har ingen intentioner om at lægge hindringer i vejen for dem
Ligesom jeg heller ikke har til hensigt at genere dig.

Jeg har gjort mangt og meget for mine børn.
Jeg vil gøre det hele igen, om det blev nødvendigt.
Jeg er villig til at gå længere endnu.
Hvad med dig?

Tror du vi måske kan
Måske finde en lille platform et sted?
Finde en lille plet, hvor vi er på bølgelængde
Og måske tage den derfra?

Jeg vil.
Jeg er klar.
Klar til at give det her en skalle.
Hvad med dig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar