8. april 2012

Forår på kirkevej

Foråret er ifølge kalenderen godt i gang, og i løbet af de sidste 14 dage, er det da også begyndt at kunne ses her på Kirkevej. Projekter er der i hvert fald nok af, og der begyndte så småt at ske lidt rundt omkring i haven..


Et af de første indkøb blev et par ekstremt billige hængekøjer som - straks solen begyndte at varme gårdspladsen op - blev taget frem og samlet.


Kaninerne havde i det forgangne år undermineret trampolinen i en sådan grad at der skulle førstehjælp til før den var klar til en ny sæson med masser af unger på. 

De mente bestemt at hullet under trampolindugen var et godt udgangspunkt for alle deres gange, som de derfor gravede ud til alle verdenshjørner. Flere af dem var flere meter lange. jorden de fjernede i gangene blev omhyggeligt skubbet ind i midten til det var en lille bakke. 
Denne bakke forhindrede nu ungerne i at hoppe højt, da de ramte bunden når de prøvede.. 

Så.. Af med trampolindugen, stop hullerne til, sørg for at det ikke længere var muligt for kaninerne at tilgå hullet og allersidst lige lægge lidt granitskærver i kanten i bunden så hvis de kom ned, ville det ikke være nemt at grave.. Og så på med trampolindugen igen.. 2 timers arbejde uden det kunne ses efterfølgende.. 

Kaninerne er nu kommet bag lås og slå for en stund. 
Påtænker at lade dem komme ud og græsse fra tid til anden, men kun i sele og lænke, for jeg orker ikke at sætte hegn om alle bedene, jagte bortløbne kaniner i naboernes haver eller at grave mere under den trampolin.






Nu er hængekøjerne samlet, og det har allerede vist sig at være en god idé at købe to.
Ungerne kæmper konstant om tid i køjerne, men med to er muligheden større. 
At ligge og nyde livet i en hængekøje er også noget af det, jeg virkelig ser frem til. 
 Jeg har en fornemmelse at de rigtig bliver et hit til sommer.


Dette er det, der med tiden bliver en høj. 
Den adskiller bålpladsen fra resten af haven samtidig med den skal huse vores frugtbuske.. 
Det må da give en bedre arbejdshøjde.. 
Buskene bliver placeret på toppen, og skråningerne vil blive beplantet af eng i alskens farver. 
Jeg glæder mig til der begynder at komme noget beplantning på disse golde bakker.


Her er så sidste års hjemmelavede drivhus. 
Selvom det holdt vinteren igennem uden de store problemer, er det alligevel blevet skilt ad for at lave plads til noget andet. Hvad det er, må tiden vise.


Her er alle de buske, der venter på at blive plantet ud oppe på højen i baghaven 
- Eller, det vil sige.. 
Jeg ved ikke, om de ligefrem venter på det, men de står i hvert fald her fordi der endnu ikke er gjort helt klar til dem der, hvor de skal plantes. 
Derudover har jeg sat kartofler i spande. 
De kloge siger, det kan lade sig gøre, så det skulle jo prøves.


Se.. De skyder selvom de er blevet fjernet fra deres høj og sat i en spand..
 Hvor er naturen dog vidunderlig.


Her er det, der stadig kun kan kaldes et hul, og som derudover er ophav til alle højene i baghaven. 
Graver man jord væk et sted, er man nødt til at placere det et andet sted, medmindre man vil til at køre væk med det. 
Det orker jeg ikke, derfor højene. 
Hvornår det ikke længere figurerer som et hul og begynder at tage for som den dam det i virkeligheden er, vides ikke, da tingene ikke altid går lige stærkt her i huset. 


Se!
 Man kan se de forskellige aflejringer som årringene på et træ. 
Det er noget af det, der er med til at gøre det hele meget mere spændende at grave.. 
Der er undervejs blevet fundet diverse arkæologiske skatte, herunder en dinosaurustand (eller er det en fra en hest), en ægte knogle (Uhh) og et potteskår (Gad vide om det er et, jeg selv har forlist engang)
Ungerne følger godt med i, hvad der graves op. 
Billeder af fundene kommer en anden gang.


Indenfor er der også gang i lidt af hvert. 
Der forspirres i alle vindueskarme. 
Persille, Solsikke, Chilli, Græskar, Agurk, Paprika, Margueritter og Purpursolhat. 
Noget skal ud på højene når vejret bliver til det, noget skal i potter og endnu noget skal et andet sted hen. 
Jeg nyder at se den enorme forvandling der sker med de små frø fra dag til dag, og senere med de små kimplanter, når de er kommet i potte.. 


Chilli - 4 varianter. Sendt til mig i et gækkebrev. 
Navnet var skrevet i chillifrø.... 
Jeg grubler stadig over, hvem jeg har fået dem af.. 
Et navn på 131 bogstaver...


På badeværelset dyrkes der margueritter i stor stil. de lader til at trives, men hold op, hvor er det noget småt noget at potte om...


Purpursolhat, Agurk, Persille og Solsikke står i soveværelset og nyder solen. 
Jeg ved godt at solsikkene har meget at nå før de bliver "voksne", men det, at kunne se dem vokse dag for dag, giver virkelig stof til eftertanke. 
Hjemmedyrkede er bare anderledes.. 
Det her bliver ting FYLDT med kærlighed. 
Jeg ved det.





Se, hvor store de er!
 Måske 14 dage gamle her.. 
Ud af et simpelt solsikkefrø... 
Ja, jeg ved det godt, men det er noget andet at se det ske.. 





Stikkelsbær


Pind.. 
Øhh... 
Solbær eller ribs.. 
Det vil tiden vise.


Ja, og det er så den anden..
 Ribs eller solbær. 
Den i baggrunden er blåbær.. 
Tror jeg nok..


Kartofler, der stadig lader vente på sig... 


Her er så hjørnet uden sidste års hjemmelavede drivhus. 
Det var jo ikke ligefrem fordi det pyntede, men det virkede..


Hortensiaen er også ved at skyde overalt. 
Jeg fik den sidste år, og glæder mig til at se dens blomster. 


Rabarberen er godt på vej. 
Tror ikke der var meget for bare 14 dage siden.. 
Jeg må huske at tage billeder løbende.. 
Selvom jeg godt ved min have ser noget afpillet og sølle ud lige nu, så ved jeg samtidig godt at den om mindre end en måned er ved at løbe fra mig i ren iver for at vokse, gro og brede sig. 
Jeg nyder stilheden før storm og nyder de spæde spirer.


Min gamle løvstikke gav op forrige år da jeg havde slyttet den og i den proces ødelagt noget af dens rodnet, så jeg var lykkelig, da naboen sidste år gav mig en af deres afliggere. 
Også den er kommet op og i gang med at vokse sig større.


Her håber jeg på at de blåbærbuske jeg købte i september sidste år, men først fik plantet ud for en måned siden, kan formå at komme sig med tiden.. 
De har ikke haft de bedste odds, men knopperne viser at der er håb. 

Så alt i alt tegner det til at alt endnu går som det skal. 
Men bare rolig. 
Jeg er her endnu, så kaos kommer helt klart også ind over.. 

1 kommentar:

  1. Har du gættet på sødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødesødewinnie.

    SvarSlet