Hvem sagde hverdag?

Skulle ned til W i går for at hente hendes aflagte kogeplade. Det var det eneste, der var planlagt.

W havde så en plan. Først hente noget, hun havde bestilt, derefter i søstrene Grenes og til sidst i Genbrugsland og kigge. Skide hyggelig tur og jeg fandt masser af gode ting. Ja, en dyr dag, men ikke når man ser på hvad jeg havde med hjem. 

På vej tilbage til W igen var vi forbi Von Dyt efter frugt han havde taget med hjem til W fra sit arbejde, som hun så gav mig noget af.

Hjemme ved W pakkede vi min bil, og jeg kørte.... 

10 meter, hvorefter jeg måtte stoppe, fordi der kom en ikke-god lyd fra den. Det viste sig at udstødningsrøret var knækket helt nu og lå fra knækket ved motorblokken og hen midt under bunden af bilen nede på jorden. Et af gummiophængene var også gået...

Nå, ind og ringe efter autohjælp. Det ville tage en time. Ok. Hygge indtil da og liiiiige pakke lidt flere ting i bilen imens. 

Fik givet drengene og C besked om min forsinkelse og så var der ikke ret meget andet at gøre ved det end at nyde den ekstra tid med W og Co.

Autohjælp kom og da han hørte hvor jeg skulle hen, gik han fluks i gang med at lappe udstødningen sammen, så han slap for at køre mig og dytten hjem.

Bilen blev fikset og jeg begav mig hjemad. 

Undervejs begyndte benzinlampen at lyse, men jeg vurderede at jeg ville kunne nå hjem inden den løb tør. Efter Århus begyndte jeg dog at have mine tvivl, hvorfor jeg planlagde at køre fra ved næste afkørsel og tanke.

Det nåede jeg desværre ikke.. Halvvejs nede af afkørslen, gav bilen op og jeg skubbede den resten af vejen ned af afkørslen. Ringede til C, der kom med ekstradunken vi har (som ellers bliver brugt til plæneklipperen)

Så var det ellers bare at tanke.... Og dog..

For dunken havde ikke det der ekstra rør, som sørger for at klappen for benzin indgangen ikke lukker af, havde vi ikke, og jo, min bil havde klap for hullet...

Først prøvede vi med en kuglepen, men den var for kort.

Så prøvede vi at knække vinduesviskeren til bagruden af, da den alligevel ikke virkede, men den sad urokkelig fast trods flere forsøg.

Så kom C på den geniale idé: Antennen på bilen!

Så mig skrue bilantenne af, stikke den ind og holde klappen, mens C hældte benzin i med hjælp fra en plasticlommefoldet som tragt...

Ja, det så virkelig ynkeligt ud..

Men det virkede!

Vel færdige skulle antennen så på plads, men ikke uden den lige satte sig fast mellem klappen og selve benzinhullet.

Alt ender godt, og antennen kom tilbage på sin plads, jeg får transporteret mig hen til en benzintank, får tanket og kommer hjem. 

Køkkenet bliver i løbet at meget kort tid fyldt med alle de ting, jeg havde erhvervet mig i løbet af dagen, men som jeg på nuværende tidspunkt ikke orker at gøre mere ved lige nu. 

Da så sengetiden kommer for drengene, opdager vi at Phoebe, L's første og ældste hamster er afgået ved døden. Det er forbandet trist, da hun virkelig var en ener blandt hamstre.

Der bliver grædt, sørget, snakket, krammet og puttet før han endelig sover, og jeg dermed har fri for en efterhånden lang dag.

Lang, hård, mange uventede ting, men stadig god.