Grammatik

Såret

adjektiv

Jeg lever

hører fuglenes kvidren

hører deres forskellige tunger trille

i lange samtaler med hinanden

Jeg mærker solens stråler på mit ansigt

hvordan den varmer mig og giver mig velbehag

varmen der spreder sig henover gårdspladsen

i takt med solens fremmarch

-selvom den mørke plet på mit tøj bliver ved med at vokse

Stikket var rent og smertefrit

men skaden ødelæggende

altoverskyggende og gennemtrængende

Jeg ligger og skvulper i vandkanten

med sandet under mig

solen oppe på den klare blå himmel

og vandet der med faste intervaller

vugger mig frem og tilbage

Jeg lukker øjnene

fornemmer tilstanden

uden tid og sted

lader mig hensætte

lader tilstanden indlemme mig

lader rytmen bestemme

i håbet om

at skårets skarpe og spidse kanter inden længe vil være slebet runde og ukadeliggjort

som glas der findes på stranden

slebet af sandets blide kærtegn.

Den mørke plet flyder ud i vandet

blander sig med omgivelserne

og fortyndes.

Den forsvinder ikke

kanten udviskes bare en smule

Mit syn er sløret

mine sanser bedøvede

Jeg forsvinder væk fra virkeligheden

Det svier stadig i mig

Jeg er hverken helet eller stoppet med at bløde

Jeg overgiver mig til bølgernes vuggen og fuglenes triller

Jeg er såret

Jeg blev såret

Jeg har et sår