Livet går videre

Langsomt vender ordene tilbage

Gråden er efterhånden stilnet af

Tårerne tørret ud uden at nye kommer til

Livet går videre

Også denne gang.

Jeg traf et valg

Jeg stod ved det

Jeg tog den tunge beslutning.

Jeg bestilte tiden

Jeg bragte ham derud

Jeg betalte regningen

Han rystede værre end nogensinde

var rædselsslagen

Måtte have kunnet mærke noget på mig

Men det gjorde ingen forskel

Beslutningen var endelig

Jeg stod med ham i armene da bedøvelsen blev injiceret i nakken på ham og han hylende kravlede længere op på min arm, væk fra nålen for at slippe for den sviende smerte.

Jeg stod og nussede ham mens han stille og roligt faldt til ro i mine arme

Jeg lagde ham på bordet, så den sidste sprøjte kunne sætte hans hjerte i stå

Alt imens tårerne trillede endeløst ned af mine kinder.

Ustoppelige

Uendelige.

Da han var væk, helt væk, tog jeg ham endnu engang op i mine arme

Denne gang bare helt anderledes end jeg ellers plejede.

Hovedet faldt ned da jeg løftede kroppen op fra bordet

Jeg støttede det som var det et spædbarns

Tog ham op i mine arme og kørte hjem med ham

Satte mig med ham på gulvet, så Zeus, Mira og Marie kunne snuse

De kom alle hen, men trak sig kort efter tilbage. Det virkede ikke rigtigt, det her.

Aede ham stadig med tårerne trillende.

Klippede nogle totter hår af og lagde dem i små æsker til drengene.

Ligesom den tot de havde liggende af Fie, havde de nu også en af Thor

Lagde ham op på kisten, så de andre dyr ikke umiddelbart kunne se ham mere.

Zeus kom flere gange hen og stillede sig på begbenene og snusede prøvende efter

Kunne vel lugte ham, men også at noget var forkert

Anderledes.

Gik ud i haven

Forhaven

Baghaven

Frem og tilbage

Ledte efter det rigtige sted

Det, der skulle blive hans

Hentede spaden og begyndte at grave

Pakkede ham ind i et håndklæde

Nussede ham en sidste gang

Lagde pakken nænsomt ned i hullet

Fyldte derefter jord på til hullet var fyldt.

Drengene ville ikke være med

Ikke ud til dyrlægen eller hjemme

Men de vidste hvad der skulle ske

De får beskeden når jeg får dem hjem

Til den tid må mine tårer være tørret ud

Størstedelen af dem i hvert fald.

Vil plante Martins egetræ ovenpå

Hvis Martin vil det

Vil mindes

Sørge

Huske det gode

Men aldrig glemme

Livet går videre, dag efter dag

I går tog jeg afsked, i dag kommer jeg mig

I morgen fortsætter livet

Næsten som før

Og alligevel er alt forandret.

Thor

Fortidens fortrydelser

Jeg nød ikke mine drenge da de var små.
Jeg havde alt for travlt
Jeg havde ikke ro på mig.
Skulle altid lige
Når de legede, nød jeg dem ikke, men kastede mig straks over et projekt.
Krævede de min opamærksomhed, fik de den kun halvt.
Jeg var jo i gang med noget andet.
Valgte dem fra
Multitaskede på bedste beskub
Taberne var mine dejlige drenge
Altid blev de afværget, altid afledt.
Tog jeg ud med dem var det primære ikke at give dem oplevelser, men at give manden ro hjemme og mig en god afledning til drengene.
Så kunne de løbe og lege, grine og have det godt mens jeg fik en sjælden stund for mig selv uden en kronisk dårlig samvittighed over jeg ikke foretog mig noget imens.
Vasketøj, opvask, indkøb og rengøring kunne jeg jo ikke kaste mig over her, så her havde jeg mine små, begrænsede åndehuller.
Altid glædede jeg mig til når det blev bedre
Når de stoppede med flasken
Når de havde fået tænder
Når de blev raske
Når de kunne gå
Når de smed bleen
Når de kunne spise almindelig mad
Når de kunne spise selv
Når de sov igennem
.......
Aldrig nød jeg dem lige netop sådan som de var her og nu.

Hele pakken

Han er forblændet
Fuldstændig og aldeles
Uden tanke for faldgruber
Blot styret af sit instinkt.

Mine dufte tænder ham
De velduftende , de skarpe og de lystbetonede
Suger dem ind
Tiltrækkes af dem
Tændes af dem

Han ynder min krop
Han elsker den faktisk.
Folderne, dellerne..... det hele
Kærtegner mig, studerer, sanser

Nyvasket, svedig eller beskidt
Tager mig lige som jeg er
På netop dét tidspunkt
Vil han mig. 

På solskinsdagene
Hvor latter kilder overalt
På regnvejrsdagene, hvor omverden lukkes ude
Under jordskælvets enorme rystelser
Han er ved mig

På de højeste tinder hvor alt synes muligt
I de mørkeste huler hvor alle de værste mareridt er
På de vådeste sletter hvor sorgen ingen ende vil tage
Han ser mig, ser hele mig, ser alt

Energien, glæden, smilet
Kræfterne, sveden, kampene
Kaos, bagud, forvirret
Frustrationerne, vreden, sorgen
Og alligevel bliver han

Mine tankers kaos spænder ben for alt
Overskud, planlægning, aftaler
Isolerer mig fra omverden
Han forstår mig

Det, at han vil mig
Uanset hvad
På trods af alle mine fejl og mangler
Fortid og dårlige vaner
Får mig til at smile saligt
Og føle mig som verdens lykkeligste.

Formiddag

Formiddag

Søvnen har stadig sit tag i min krop.

Jeg ligger under dynen mens jeg får øjne.

Gaber, strækker mig og vender mig om mod ham.

Han ligger med lukkede øjne, der åbnes i samme øjeblik jeg vender mig.

Han var vågen. Lå bare og ventede på at jeg også vendte tilbage til overfladen.

Vores kroppe mødes i en intens omfavnelse mens vi kysser hinanden blidt, blødt og legende.

Prøvende?

Udforskende?

Vores arme kærtegner den anden, lader hænderne glide hen over den andens nøgne hud, tager fat og fortsætter. Søger nedad.

Ned under den varme dyne, ned mod vores skød, lader vores lyst styre vores hænder.

Hans fingre søger min revne, lader dem glide indenfor, leger med mine skamlæber.

Jeg bøjer hovedet tilbage i nydelse mens min ene hånd blidt løber op og ned af hans lem.

Han støder sit underliv frem mod mod mit, og jeg gengælder bevægelsen.

Lægger et ben omkring ham og trykker ham tættere på mig, hans lem tættere mod mit skød.

Vi triller rundt sammen. Han ligger tungt hen over mig. Hans lem tæt, tæt på mit skød, og alligevel uden at kunne trænge op i mig.

Jeg åbner mit skød, byder hans lem indenfor og lader ham fylde mit indre op.

Han trænger op i mig, og vi er som en person, to kroppe men med ét sind.

Den legende

Han leger med mig
Han pirrer mig
Han forløser mig

Han bruger mig
Han tugter mig
Han beskytter mig

Han holder mig
Han binder mig
Han tæmmer mig

Halsbånd
Manchetter
Pisk

Jeg takker
Jeg undskylder
Jeg underkaster mig

Han tager mig
som han vil
når han vil

Han forløser mig
Han løsner mine bånd
Han griber mig

Min krop sitrer
Ydmattet
Mættet
Træt

Afsked

Sommerbrisen fanger mit hår.

Løfter det op og lader det falde ned igen.

Ned i mit ansigt, hen over min kind.

Tanker hvirvler, svæver rundt.

Vikler sig ind i hinanden og bliver til nye.

Nye strenge, nye tanker

Varmen fra dagen hviler over stedet

Holder natten lun

For en stund endnu

Toner fra en fest i det fjerne

Små brud af samtaler

Latterbrøl bryder stilheden

Her, mellem dag og nat

I tusmørket

Finder jeg mig selv.

Ved at jeg står ved en skillevej

Ved jeg må vælge

Ved ikke om jeg kan

Kan ikke finde ro

Kan ikke finde svar

Kan ikke finde rytmen

Samler mine tanker, mit sind

Gransker mine bevæggrunde

Træffer mit valg

”Jeg elsker dig”

”Jeg savner dig”

”Jeg tilgiver dig”

Hvisker jeg ud i stilheden

Mine ord dør i det samme de har forladt mine læber

Det er sagt, det er gjort

Jeg sender dig væk,

Gemmer dig ned i mit indre

Lægger dig bort.

Mærker luften i mine lunger,

Mærker livet i min krop

Mærker tåren på min kind

Farvel

Mine tankers kaos

Endelig

Endelig indfinder roen sig i min krop.

Får mine tanker til at sagtne farten og giver mig mulighed for at nå at tage dem til mig, forholde mig til dem, reagere på dem og tilmed handle på dem.

Smiler mens denne ro smyger sig om mig.

I dage, uger.... Længe. Alt, alt for længe

Har mit indre været et kaos af tanker, ønsker, planer.

Frygt, bekymringer, raseri og frustrationer.

Blandet rundt, viklet ind i hinanden uden at jeg havde en mulighed for at finde hoved eller hale i noget af det.

Skelne skidt fra kanel

Skelne det vigtigste fra det irrelevante

Tage hånd om det og få streget nogle punkter fra mine lister.

Lister

Mine lister ligger overalt.

På bordene - skrevet på bagsiden af en kuvert, en reklame eller en seddel, hvis budskab er forældet.

Noter ligger på min pc, i min telefon og i min kalender.

Påmindelser bipper, ringer og vibrerer

Prøver at sætte tingene i orden.

Prøver, men lykkedes kun sjældent.

Kun for et kort øjeblik.

For lige så snart at mailboksen er tjekket, arkiveret, responderet, ignoreret, kommer der mere.

Opvasken, der lige var sat på plads er igen beskidt og står som et tårn i vasken og truer med at vælte ved det mindste vindpust.

Kattebakken blev da tømt forleden, gjorde den ikke??

Men den trænger igen.

Stadig, måske.

Alle mine gode intentioner forsvinder i hverdagens gøremål.

Jeg kommer aldrig til at være i trit overalt.

Være up to date

Være med

Andet end lige i det øjeblik, jeg er færdig med at lege tornado

Lige dér hvor jeg desperat har forsøgt at komme efter alle mine løse ender

At følge med

Jeg ved jo godt at tiden går

dage går, livet går.

At aftensmad er noget der bliver spist hver aften

At vasketøjet ikke forbliver rent

At neglene ikke forbliver korte.

Men alligevel undres jeg konstant over den hast, hvormed alting sker i.

Jeg føler mig ude af trit med resten af universet.

Føler mig koblet på en anden tidsregning

Føler mig stagneret i en slowmotion verden.

Synes ellers lige jeg havde støvsuget, men hundene, der konstant er på vagt over de skrækindjagende store nullermænd, siger noget andet.

Synes ikke det er så forfærdelig lang tid siden jeg tog vinduerne, men kunstværkerne i rammen fra terrassedøren af fingre, poter, næser og støv siger at jeg har glemt at skifte årstal.

Synes lige jeg havde skiftet hamsternes bure, men min næse siger noget andet.

Er bagud allerede mens jeg er på forkant med alting.

Kan ikke forestille mig at jeg skal spekulere i samme retning før langt inde i fremtiden.

Har jo gjort det.

Tjek!. Videre..

Men aldrig så snart jeg har opnået at fjerne punkter på mine lister, før der dukker flere op, nye opgaver, gamle opgaver igen.

Listerne bliver uoverskuelige, tankerne farer vild, jeg sagter bagud.

Bunkerne vokser, overblikket, jeg havde for en stund, har jeg forlagt i en bunke – ved ikke hvor.

Atter står jeg midt i mine tankers indre tornado uden mulighed for at fange det, der flyver forbi i et forsøg på at komme bunkerne til livs.

Ved jeg havde et delvist ryddet køkkenbord i weekenden, men ved ikke hvor det blev af.

Har ingen idé om, hvor jeg skal finde det henne igen.

Det må jo være der et sted..