Mine tankers kaos

Endelig

Endelig indfinder roen sig i min krop.

Får mine tanker til at sagtne farten og giver mig mulighed for at nå at tage dem til mig, forholde mig til dem, reagere på dem og tilmed handle på dem.

Smiler mens denne ro smyger sig om mig.

I dage, uger.... Længe. Alt, alt for længe

Har mit indre været et kaos af tanker, ønsker, planer.

Frygt, bekymringer, raseri og frustrationer.

Blandet rundt, viklet ind i hinanden uden at jeg havde en mulighed for at finde hoved eller hale i noget af det.

Skelne skidt fra kanel

Skelne det vigtigste fra det irrelevante

Tage hånd om det og få streget nogle punkter fra mine lister.

Lister

Mine lister ligger overalt.

På bordene - skrevet på bagsiden af en kuvert, en reklame eller en seddel, hvis budskab er forældet.

Noter ligger på min pc, i min telefon og i min kalender.

Påmindelser bipper, ringer og vibrerer

Prøver at sætte tingene i orden.

Prøver, men lykkedes kun sjældent.

Kun for et kort øjeblik.

For lige så snart at mailboksen er tjekket, arkiveret, responderet, ignoreret, kommer der mere.

Opvasken, der lige var sat på plads er igen beskidt og står som et tårn i vasken og truer med at vælte ved det mindste vindpust.

Kattebakken blev da tømt forleden, gjorde den ikke??

Men den trænger igen.

Stadig, måske.

Alle mine gode intentioner forsvinder i hverdagens gøremål.

Jeg kommer aldrig til at være i trit overalt.

Være up to date

Være med

Andet end lige i det øjeblik, jeg er færdig med at lege tornado

Lige dér hvor jeg desperat har forsøgt at komme efter alle mine løse ender

At følge med

Jeg ved jo godt at tiden går

dage går, livet går.

At aftensmad er noget der bliver spist hver aften

At vasketøjet ikke forbliver rent

At neglene ikke forbliver korte.

Men alligevel undres jeg konstant over den hast, hvormed alting sker i.

Jeg føler mig ude af trit med resten af universet.

Føler mig koblet på en anden tidsregning

Føler mig stagneret i en slowmotion verden.

Synes ellers lige jeg havde støvsuget, men hundene, der konstant er på vagt over de skrækindjagende store nullermænd, siger noget andet.

Synes ikke det er så forfærdelig lang tid siden jeg tog vinduerne, men kunstværkerne i rammen fra terrassedøren af fingre, poter, næser og støv siger at jeg har glemt at skifte årstal.

Synes lige jeg havde skiftet hamsternes bure, men min næse siger noget andet.

Er bagud allerede mens jeg er på forkant med alting.

Kan ikke forestille mig at jeg skal spekulere i samme retning før langt inde i fremtiden.

Har jo gjort det.

Tjek!. Videre..

Men aldrig så snart jeg har opnået at fjerne punkter på mine lister, før der dukker flere op, nye opgaver, gamle opgaver igen.

Listerne bliver uoverskuelige, tankerne farer vild, jeg sagter bagud.

Bunkerne vokser, overblikket, jeg havde for en stund, har jeg forlagt i en bunke – ved ikke hvor.

Atter står jeg midt i mine tankers indre tornado uden mulighed for at fange det, der flyver forbi i et forsøg på at komme bunkerne til livs.

Ved jeg havde et delvist ryddet køkkenbord i weekenden, men ved ikke hvor det blev af.

Har ingen idé om, hvor jeg skal finde det henne igen.

Det må jo være der et sted..