Fortidens fortrydelser

Jeg nød ikke mine drenge da de var små.
Jeg havde alt for travlt
Jeg havde ikke ro på mig.
Skulle altid lige
Når de legede, nød jeg dem ikke, men kastede mig straks over et projekt.
Krævede de min opamærksomhed, fik de den kun halvt.
Jeg var jo i gang med noget andet.
Valgte dem fra
Multitaskede på bedste beskub
Taberne var mine dejlige drenge
Altid blev de afværget, altid afledt.
Tog jeg ud med dem var det primære ikke at give dem oplevelser, men at give manden ro hjemme og mig en god afledning til drengene.
Så kunne de løbe og lege, grine og have det godt mens jeg fik en sjælden stund for mig selv uden en kronisk dårlig samvittighed over jeg ikke foretog mig noget imens.
Vasketøj, opvask, indkøb og rengøring kunne jeg jo ikke kaste mig over her, så her havde jeg mine små, begrænsede åndehuller.
Altid glædede jeg mig til når det blev bedre
Når de stoppede med flasken
Når de havde fået tænder
Når de blev raske
Når de kunne gå
Når de smed bleen
Når de kunne spise almindelig mad
Når de kunne spise selv
Når de sov igennem
.......
Aldrig nød jeg dem lige netop sådan som de var her og nu.