Man har altid et valg

Tossen kan ikke mere..
Hun er slidt op.
Brugt.
Hun er nødt til at smide noget af sin ballast for at kunne komme over denne hurdle.

Hun kæmper for sit liv. For sit liv og sine unger.
Men der er for meget på hendes skuldre.
For mange opgaver, for mange krav.

Hun magter ikke længere.
Magter ikke at holde sammen på det hele.
Hun har ikke flere kræfter.
Der er ikke mere at give af.

Hun er en fighter.
Hun kommer igen.
Engang.
Men ikke med samme ballast som nu.
Hun har truffet et valg, givet afkald på noget af hendes "eget"
Det, hun bedst kunne undvære, og som kan gøre en forskel i det store billede..
Huset, kaninen og hundene.

Hvordan, hvornår ved hun ikke.
Men snart. Meget snart.
Hun har ikke lyst.
Men valget er ikke hendes.
Det er bare hendes lod at iværksætte følgerne.
Hun trækker vejret.
Dybt.
Igen.
Hun prøver at fokusere på de sande værdier.
Det vigtigste i hendes liv.
Ungerne.
De giver hende styrken.
De får hende til at kæmpe.
De er hendes lys i mørket.