Jeg har fandeme sådan en lyst til at...

Skrige!!!!
Jeg har lyst til at skrige mine frustrationer ud mens mit indre igen vender tilbage til et normalt tryk.
Jeg har lyst til at brænde haven af. Lave et kæmpe bål med alt, jeg kan klippe, save og flå fra hinanden.
Men jeg kan ikke..
Jeg kan ikke skrige.
Når trangen er størst, er ungerne der.
Og de skal ikke vide hvordan mit indre farves rødt af raseri.
De skal ikke blandes ind i det.
Så jeg undlader.
Haven brændte jeg af sidste år omkring ved samme tid i frustrationer over systemets mangelfulde hjælp til en kvinde på sammenbruddets rand.
I stedet skriver jeg.
Kaster spydige statusbeskeder af i cyberspace for i det mindste at få lidt luft.
Skriver lange indlæg i min efterhånden godt fyldte dagbog, 5. udgave.
Går laaaaange, raske ture med hundene mens musikken blæser mine ører i smadder.
ELSKER mine unger i fulde drag og glemmer at en del af dem er ham.
For det er ham, jeg raser over.
Ham og hans anklager.
Om misrøgt, manglende overskud og mit manglende fokus på ungernes tarv.
Hvor grufuld er jeg så?
Jeg bader mine unger 1-2 gange om ugen, og ikke 1 gang dagligt som ham
Jeg mener Bilkas flyverdragt er fin, mens han ikke kan leve uden ticket to heaven
Jeg lapper bukserne, når der går hul på knæet, hvor han smider ud
Jeg arver tøj til dem eller køber genbrug eller i Bilka, mens han som minimum vil købe i H&M
Jeg mener 6 bukser er nok pr. barn til en uge, hvor han mener 10 er et absolut minimum.
Det er sgu endt i retten...
Hvad vil han opnå?
Fuld forældremyndighed?
Øget samvær?
???
Nej da... bare pengene.....
Det giver da mening, ikke?
Ja, beklager, men jeg er altså ikke med her..
Han er bekymret for sine unger...
Derfor vil han have.... PENGENE???
Han er bekymret for sine unger
Derfor bedre han om UDSÆTTELSE???
WHAT?!??
Lige som jeg troede der skulle ske noget, mødte jeg i dag op i retten for blot at få af vide at det da var blevet udsat en måned.....
Sorry. Ingen sex, ingen grin ingen tudeblog...
Bare en rasen fra tossen..