Til

 Første kontakt blev etableret under kommentarerne til en blog engang sidste efterår.
Manglende overskud gjorde at jeg lod dialogen dø hen.
Foråret kom, solen vendte tilbage og det samme gjorde min energi.
En dag læste jeg en blog han havde skrevet, og jeg endte med at skrive og spørge, om vi kunne genoptage dialogen.
Som sagt, så gjort. Denne gang med en større intensitet. Et venskab blomstrede frem.
Første telefonsamtale varede omkring de 5 timer og de underligste emner blev vendt.
Sådan gik foråret og inden længe meldte sommeren sin ankomst og feriens planer blev diskuteret.
Ingen planer var årsagen til at han endte med at pakke sig selv og sine piger ind i bilen og daffe til Tossens hus.

Det var starten.
Starten på noget jeg ikke længere troede kunne ske for en som mig.
Tidligere blogge har beskrevet mine tanker og følelser i de dage de var her.
At jeg trods det at jeg aldrig før havde mødt en mand som ham, ikke var helt overbevist, ikke turde kaste mig ud i det.
At jeg forhørte mig på bloggen om langdistanceforhold. Kunne de fungere, og at jeg endte med at begive mig ud i ukendt farvand.
Men længere kom jeg ikke, før alt i min verden igen igen blev vendt op og ned.
Han var klar.
Længe før jeg overhovedet havde turdet tænke på noget i den retning.
Han var afklaret.
Mod alle forventninger var det ham, der kastede bolden op, og mig, der pludselig stod og skulle finde ud af, om jeg var klar til at gribe den.
"Jeg elsker dig"
Ordene blev fulgt af nogle tårer, der stille løb ned ad hans kinder.
Jeg vidste de kom direkte fra hans hjerte.
Vi havde snakket om meningen af de ord. Om det, de betød.

Alt i det her gik så stærkt, og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre.
Jeg tog mine pølser, gik en lang tur i skumringen mens jeg lod tankerne svæve rundt for måske til sidst at falde på plads.
Hver gang med det samme resultat. Jeg var forbeholden. Skeptisk og prøvede at være logisk.
Men uanset hvad jeg gjorde, endte jeg på samme svar.

En klog, dejlig veninde gav mig det sidste skub.
Hun sagde: stol på din mavefornemmelse.
Det har jeg gjort.

Jeg sagde: "Til"

Var sådan set aldrig i tvivl, turde bare ikke tro på det kunne være så enkelt.
Om lidt over en måned, kun 3 måneder efter vi første gang så hinanden, flytter min dejlige kæreste over til Tossen :o)
Det var bare det, jeg ville sige :)
Lulletulle, der er lykkelig :o)