Jeg er her stadig!

Han har gjort mig en tjeneste. Jeg er ganske sikker på at han slet ikke ved det.

I går skreg jeg da han kørte, begravede mine negle dybt i mine arme for at kunne rumme den enorme smerte der skyllede ind over mig.

I dag startede jeg med at savne ham.
Savne hans stemme, hans duft, savne hans krop tæt på min.

Jeg endte med at skriver til ham, men svaret lod vente på sig..

Han endte med at foreslå at vi kunne lave aftensmad sammen.
Jeg var med på ideen.

Han kom ud, vi snakkede, krammede og hyggede os sammen.

Jeg begyndte at tvivle på, om det var en god idé at han var kommet ud.
Han havde ændret sig, var kærlig, kontaktsøgende og glad. Jeg har svært ved at huske hvornår han sidst har været sådan... andet end når han har været tæt på at miste mig... ganske ligesom nu...
Men jeg nød hans knus, nød hans tilstedeværelse. Tog hvad Jeg kunne få af ham.
Vi fik spist, satte os ind i sofaen og tændte for fjernsynet.
Modsat så mange andre gange havde han sat sig i den store sofa, og antydede med sin stilling at han gerne ville at jeg satte mig ved siden af ham og lænede mig op ad hans mave. Kan slet ikke huske hvornår det sidst er sket andet end at det har virket som om det kun lige kunne gå an for ham.
Denne gang nød han det.
Jeg gjorde det samme.
Nød at være åh, så tæt på ham, nød hans små berøringer og kærtegn og sugede det hele til mig som var det det, der holdt mig i live.
Klokken blev mange og jeg traf den beslutning at han kunne blive og sove i nat, at jeg godt kunne rumme at sove tæt på ham uden at gå i stykker af det bagefter.
Så vi lagde os op.
Igen var alt anderledes end det har været længe.
Han holdt om mig, nussede mig på ryggen, krammede mig tæt ind til sig og jeg nød, jeg sugede hele ham ind til mig.
Sådan lå vi længe og krammede, nussede og var.

...........................

Men så krakelerede facaden og ham Jeg kender så godt dukkede op igen.
Ham, der nusser med et mål for øje:
sex.
Jeg var afklaret. Det var ikke det, jeg savnede, ikke det, jeg higede efter.
For mens vi nussede og han langsomt dukkede frem igen kunne jeg mærke at jeg var vågnet af min betagelse af ham og se ham som han var: måske en dejlig mand, men kun ude efter sex.
Jeg lod ham gå længere og længere, men gav ikke noget igen.
Det stoppede ham ikke. Ikke engang da jeg antog helt passiv stilling og overlod alt til ham, standsede han op og stak en finger i jorden.
Han kæmpede hårdt og endte med at have succes til at trænge op i mig.
Han tog mig, og endte med at få udløsning uden overhovedet at have kysset mig, slikket mig, stimuleret min klit eller skede, rørt ved mine bryster eller endsige undersøgt om jeg var tændt eller havde lyst.

Jeg var en fisse han kunne bruge til at give sig selv udløsning i.
At skulle undvære det, undvære ham, som er indtagende kun indtil han kan se sit snit til at styre den i mål, tror jeg lige jeg kan overkomme.
Om han kan undvære mig, er en helt anden sag.
Men det kommer han til.
Jeg er meget mere værd. Det har jeg vidst længe, jeg havde bare ikke set det var det, jeg var for ham.
Troede jeg betød mere.
Men han gjorde mig en tjeneste og viste mig det selv.
Jeg er tilbage.
Jeg er her stadig.