Retrospective

1.juledag.
Julen er overstået.
Tilbage er bare at hygge de sidste dage med ungerne inden de skal til deres far.

Sidder og mindes dagen i går med alle dens gode stunder med de dejligste børn jeg har oplevet længe.
De fik et fåtal af gaver (læs: 2 hver), men var lykkelige over det, de fik..
De var oprigtigt glade for deres gaver, surmulede ikke efter flere, krammede mig og deres mormor og morfar flere gange i ren glæde over dagen, aftnen, gaver og hele den fantastiske stemning.

Den ældste løb tør for energi og bad om at komme i seng klokken 20.30. en time senere var det lillebroderen, der bukkede under. Ja, de er 7 og 9, men de var brugte.
En måned i julens tegn med kalendere, der skulle åbnes, fjernsyn, der skulle følges og adskillige julearrangementer her og der som man deltager i. Alt dette kulminerede i går med månedens højdepunkt: Juleaften.

Jeg har ikke været helt mig selv denne december måned. Mit overskud har ligget et meget lille sted. Jeg har kæmpet for at det ikke skulle gå ud over ungerne, og i går fik jeg svaret:
Det havde det ikke.
De var ligeglade med at juletræet var en potte-udgave, som naboen havde pyntet til os.
De var ligeglade med at bordet ikke fik dug på, at jeg ikke havde ligget vandret for at pudse alle overflader, og fjerne ethvert bevis for at her boede mennesker, men at jeg i stedet havde valgt at tage mig tid til at være hos dem i det omfang de krævede det..
Og det har de i særdeleshed gjort.
Krævet mig i alle deres vågne timer den sidste uge. Forrige fredag modtog jeg to influenzaramte drenge, der ikke havde overskud til andet end at sidde tæt, tæt, tæt på deres mor og nusse, putte, snakke, høre hende synge og se fjernsyn.

Så det har vi gjort.
2 gange i den sidste uge har vi alle været udenfor hjemmets 4 vægge. Det har også været mere end nok for dem begge.
Begge ekspeditioner slog dem helt ud, og jeg valgte ikke at kræve noget som helst af dem. Fik de i løbet af dagen lidt energi, slukkede de fjernsynet, stod og kiggede lidt på hinanden, tjattede til lidt legetøj, kom op og skændes (hvad de ellers kun sjældent gør) og endte med at give op og falde om i sofaerne igen og fortsætte deres sump.
I dag er det første dag, hvor jeg har mærket lidt rastløshed i den yngste, men den ældste er stadig ikke ovenpå endnu..
Har nu puttet dem og kigger tilbage på en juleferie, der ikke var, som den skulle være.
For det første er det jo en skam at de har været syge i halvdelen af juleferien nu, men også at jeg ikke havde det overskud jeg burde.
Mit overskud forsvandt samme dag jeg blev klar over, at manden jeg har mine børn med, som jeg har været sammen med i 13½ år vil tage børn og hus fra mig.
Jeg er ikke opsat på at kaste håndklædet i ringen, og jeg giver ikke sådan mine børn fra mig.
Det er ikke min intention at gengive anklager og modargumenter. Det er ikke det, der er essentielt her.

Jeg har i dag siddet og tænkt på denne juleferie med ungerne, som slutter mandag morgen. Den har været alt andet end det, jeg havde forestillet mig, den skulle være, men den har været perfekt trods alt.
Og ikke om han skal komme og tage det fra mig.
Elsker dem sgu for meget til jeg kan lade ham gøre det.
Så 2011 starter med en kamp om børnene for mit vedkommende.
Overkommer jeg det, er jeg godt tilfreds.