Lykken

Vi går rundt på stranden og leder efter spændende sten.

Pigerne snakker i munden på hinanden, og finder den ene flotte sten efter den anden..
De kommer med jævne mellemrum hen og viser deres fund frem.


Vi går lidt bagved... Langsommere og måske også lidt mere systematisk til værks i vores søgen.

Hulsten er eftertragtede, og finder han en, kalder han på pigerne for at vise dem sit fund.
Stranden er valgt specielt til formålet. Den består næsten udelukkende af sten, og udvalget gør, at det er svært at vælge. Poserne bliver hurtigt tunge af alle de smukke sten, der skal med hjem.

Hundene løber rundt og snuser. Jeg har taget snoren af dem, og de nyder deres frihed mens de løber rundt og snuser ti alle de anderledes dufte, der er hernede ved stranden.
Vinden blæser godt. Hundene ser indimellem ud som om de godt kunne finde på at blæse væk, men de ænser det ikke..

Han går med blikket mod jorden, på udkig efter endnu en uvurderlig skat blandt alle de andre sten.
Han ænser ikke at jeg er stoppet op og står og kigger på hele scenariet lidt på afstand.
Det er sommerferie, stemningen er afslappet, hyggelig.. Som om det altid har været sådan.. Som om vi har været i denne forening altid. Som om vi var en familie.. Som om han var min..

Jeg har lyst til at gå hen til ham og lægge mine arme omkring halsen på ham, kysse ham blidt på munden mens jeg kigger ham dybt ind i øjnene. Lyst til at stå sådan overfor ham mens jeg studerer hans ansigt indgående. Lyst til at kende hans træk ud og ind, lyst til at blive i det øjeblik. Her, nu, altid..
Tage hans hånd og sammen følges ad langs stranden, efter pigerne, med hundene i hælene.. Sammen.

Sætter mig ned med blikket ud over vandet.
Tænker. 

Mærker. 

Er.

Hygger mig så gevaldigt i deres selskab at det skræmmer mig. Nyder deres tilstedeværelse i mit liv mere end jeg troede muligt. Ved, at de har indtaget mit hjerte uden jeg opdagede det, uden det var hensigten.
Dét her er det, det hele handler om. Det her er, hvad jeg søgte efter..
Det er lige her, på en strand på Helgenæs at lykken kom og slog mig omkuld.
Her, jeg overgav mig og lod mig føre med. Overlod roret til andre.
Valgte at give slip og se, hvad der skete.

Er skræmt som jeg aldrig har været før.
Rædselsslagen for, hvad fremtiden bringer.. Om, hvis og hvad så.

Tager en dyb vejrtrækning.
Rejser mig op

Det skal mærkes at vi lever.. Så det gør jeg.
Jeg indhenter de andre og vælger at følge med, tage imod hvad der kommer og leve fuldt ud.