Vi ligger tæt, tæt sammen.
Viklet ind i hinanden som var vi en krop.
Vores åndedrag følger den andens.
Vi er et.. lige her, lige nu.
Jeg ligger og kigger dybt ind i dine øjne. Dine øjne kigger på mig.
Jeg læser dig, men siger intet.. studerer dig blot dybere, mere.
Jeg kysser dig blidt, blødt, ømt.
Som var dine læber det skrøbeligste i verden og den mindste påvirkning ville få dem til at smuldre og drysse væk.
Du gengælder mit kys med en omsorg så enorm at den slår mig omkuld.
Det er essensen af dig. Omsorgsfuld, rummelig, altfavnende.
Jeg lukker øjnene og lader din kærlighed omfavne mig helt.
Jeg er helt tryg. Her, i dine arme. Begravet i din kærlighed til mig.
Du kan rumme mig.. hele mig. Alt, hvad jeg kan fremvise.. gode som dårlige sider. Mit allerinderste sorte tager du nænsomt og accepterer som var det en smule grus i din sko.
Jeg er skræmt. Tør ikke give slip, overlade min omsorg til dig. Tør ikke tro på det.
Kigger længe ind i dit indre for at finde din hensigt med dette, dit mål.
Kigger, gransker dit aller inderste for at finde ud af, hvad din plan er.
Du kigger på mig, uden at dit blik flakker det mindste eller viser nogen form for udspekuleret plan for at udnytte mig, misbruge min tillid til dig. Ser kun accept og uforfalsket kærlighed. Ren, uskyldig og uden krav.
Det skræmmer mig mere end alt andet. Det ligger mig så fjernt at modtage så ren og uskyldig en kærlighed. En omsorg så intens at den favner mig helt og lader mig give slip og tro.
Men dine øjnes ukuelig ro får mig til at turde. Til at turde tro.
Tro på det gode i dig. Tro på din kærlighed til mig.
Jeg lukker øjnene og lader dine arme lægge sig som en beskyttende mur om mig, lader alle angreb prelle af på mig. Lader dig beskytte mig, overgiver mig til dig, til din omsorg.
Her er jeg tryg. Her tør jeg lægge mine våben fra mig og overlade kampen til dig. Her tør jeg åbne mig helt.
Det gyser i mig. Min krop sitrer og jeg laver et ufrivilligt ryk med kroppen. Prompte strammer dine arme dit greb om mig, som var det dig, der havde mærket det på din egen krop.
Taknemmeligheden strømmer igennem mig, og jeg lader mig synke ned, væk.
Du passer på mig.
Viklet ind i hinanden som var vi en krop.
Vores åndedrag følger den andens.
Vi er et.. lige her, lige nu.
Jeg ligger og kigger dybt ind i dine øjne. Dine øjne kigger på mig.
Jeg læser dig, men siger intet.. studerer dig blot dybere, mere.
Jeg kysser dig blidt, blødt, ømt.
Som var dine læber det skrøbeligste i verden og den mindste påvirkning ville få dem til at smuldre og drysse væk.
Du gengælder mit kys med en omsorg så enorm at den slår mig omkuld.
Det er essensen af dig. Omsorgsfuld, rummelig, altfavnende.
Jeg lukker øjnene og lader din kærlighed omfavne mig helt.
Jeg er helt tryg. Her, i dine arme. Begravet i din kærlighed til mig.
Du kan rumme mig.. hele mig. Alt, hvad jeg kan fremvise.. gode som dårlige sider. Mit allerinderste sorte tager du nænsomt og accepterer som var det en smule grus i din sko.
Jeg er skræmt. Tør ikke give slip, overlade min omsorg til dig. Tør ikke tro på det.
Kigger længe ind i dit indre for at finde din hensigt med dette, dit mål.
Kigger, gransker dit aller inderste for at finde ud af, hvad din plan er.
Du kigger på mig, uden at dit blik flakker det mindste eller viser nogen form for udspekuleret plan for at udnytte mig, misbruge min tillid til dig. Ser kun accept og uforfalsket kærlighed. Ren, uskyldig og uden krav.
Det skræmmer mig mere end alt andet. Det ligger mig så fjernt at modtage så ren og uskyldig en kærlighed. En omsorg så intens at den favner mig helt og lader mig give slip og tro.
Men dine øjnes ukuelig ro får mig til at turde. Til at turde tro.
Tro på det gode i dig. Tro på din kærlighed til mig.
Jeg lukker øjnene og lader dine arme lægge sig som en beskyttende mur om mig, lader alle angreb prelle af på mig. Lader dig beskytte mig, overgiver mig til dig, til din omsorg.
Her er jeg tryg. Her tør jeg lægge mine våben fra mig og overlade kampen til dig. Her tør jeg åbne mig helt.
Det gyser i mig. Min krop sitrer og jeg laver et ufrivilligt ryk med kroppen. Prompte strammer dine arme dit greb om mig, som var det dig, der havde mærket det på din egen krop.
Taknemmeligheden strømmer igennem mig, og jeg lader mig synke ned, væk.
Du passer på mig.
Skrevet d. 8/7 2011
SvarSlet